Kurv
Køkken, moduler, røget eg

Snedkerkøkken i røget eg

SkabRums køkken i røget eg har smukke snedkerdetaljer. Korpus og fronter er i fuldfineret røget eg, og de indvendige skuffer er udført i massiv, neutral eg med synlige samlinger. I kombination med den hvide corian bordplade og stålvasken giver det et svævende og enkelt udtryk. 


Køkkenet består af 4 moduler, der frit kan sammensættes efter behov:

1. modul er et skuffemodul med tre egetræsskuffer til service

2. modul er til ovn og kogeplade

3. modul er til skuffeopvaskemaskine med øverste skuffe til bestik

4. modul er til vask med en skuffe underneden til affaldsspand

(5. modul er en gentagelse af 1. skuffemodul).


Emhætteindsats er placeret i en hvid kasse, der harmonerer med de hvide, enkle hyldekasser. Armatur, sæbedispenser og quooker i børstet krom fuldender billedet.


Køkkenet kan væghænges, placeres på sokkel eller ben og bygges som køkkenø. Vi laver også køkkenet i eg, ligesom bordpladen udføres i stål. Køkkenet leveres med eller uden hvidevarer efter behov. Bestil/kniv-indsats er tilkøb.


Klikker du “SkabRums Køkken All-Inclusive” i kurven er alt vitterligt inkluderet. Du får således de 5 moduler (som på billedet) med tilhørende kogeplade, ovn, og skuffeopvaskemaskine. Hertil kommer bordplade i corian, inkl. vask, armatur, quooker, sæbedispenser, affaldsspande, emhætteindsats, emhættekasse og to hyldekasser.


Alternativt kan du vælge selv at sammensætte dit køkken ud fra valgmulighederne i rullemenuen. Hvis rullemenuen ikke opfylder dit behov, hjælper vi gerne med tegninger og rådgivning, så du kan sammensætte dit perfekte køkken. Vi bygger også gerne det ekstra lille skab, hvis køkkenet skal gå fra væg til væg og matche individuelle mål. Skriv til kontakt SkabRum.


Bemærk, at priserne er eksklusive montering og installation. Hvidevarer og vask forhandles ikke separat. For pris på fragt af SkabRums Køkken All-Inclusive kontakt SkabRum.


Specialmål
Mål & materialer
DKK 12.600,00