
















SkabRums køkken i eg & stål er snedkerhåndværk, når det er allerbedst. Korpus er udført i fuldfineret eg og samlet på smig. Skufferne i massiv, neutral egetræ har synlige samlinger og sorte, runde greb i enkelt design. Stålbordpladen i kombination med træets naturlige toner understreger køkkenets rene linjer.
Snedkerkøkkenet består af 4 moduler, der frit kan sammensættes efter behov.
1. modul er et skuffemodul med tre egetræsskuffer til service
2. modul er til ovn og kogeplade
3. modul er til opvaskemaskine (skuffe-/ integreret opvaskemaskine)
4. modul er til vask med en skuffe til affaldsspand
(5. modul er en gentagelse af 1. skuffemodul)
Quookeren i rustfrit stål laver varmt, koldt og kogende vand fra én hane. Det er også muligt at bestille Quookeren i andre farver. Hyldekasserne i eg med synlige samlinger fungerer smukt til glas og kopper, og den hvide kasse huser emhætteindsatsen på neutral vis.
Væghængt, sokkel, ben, køkkenø & højskabe - alt er muligt. Vi bygger også køkkenet i røget eg (mod pristillæg), ligesom bordpladen leveres i corian, og grebene kan tilpasses individuelle ønsker. Køkkenet leveres med eller uden hvidevarer efter behov. Bestik- og knivindsats er tilkøb.
Du kan selv vælge at sammensætte dit køkken ud fra valgmulighederne i rullemenuen. Hvis rullemenuen ikke opfylder dit behov, hjælper vi gerne med tegninger og rådgivning, så du kan sammensætte dit perfekte køkken. Vi bygger også gerne det ekstra lille skab, hvis køkkenet skal gå fra væg til væg og matche individuelle mål. Skriv til kontakt SkabRum.
Bemærk at priserne er eksklusive montering og installation. Hvidevarer og vask forhandles ikke separat.
Mål - Pr. modul
Materiale - Moduler
Materiale - Bordplade
Materiale - Vask
Materiale - Hvidevarer
Materiale - Emhættekasse
Materiale - Hyldekasse
Materiale - Affaldsspande