Min kurv

Der er ingen produkter i kurven

Start shopping

Drømmen om en ... grønthandel!

in
by Tanja Hattens

 

 

Alt kører forrygende – jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Endelig begynder måneders arbejde at ”pay off” og det føles helt fantastisk!


Vi er blevet ejere af en GRØNTHANDEL. Dermed er anden milepæl i projekt ”SkabRum” opnået. Først webshoppen og nu butikken. Grønthandlen skal selvsagt ikke fortsætte som grønthandel, om end det kunne være hyggeligt. Man bliver så sund og glad i låget af frugt og grønt. Nej, biksen skal selvfølgelig indrettes til SkabRums mange lækre møbler og skal fungere som både butik og showroom - en showbutik? ;-) Den forvandlingsproces er vi i fuld sving med LIGE NU, og vi arbejder i døgndrift.


Men men MEN, der er selvfølgelig ting, der ikke går i det tempo, som jeg liiige havde ønsket. Der er så mange processer, hvor jeg må væbne mig med tålmodighed, afvente andres ekspertise og acceptere, at Rom ikke blev bygget på en dag. Hvorfor har jeg ikke taget multi-uddannelsen som "elektømVVSglarmester"? Er VIRKELIG RINGE til det med tålmodighed. På den anden side ved jeg, at opgaverne er lagt i super-kyndige hænder, så resultatet KAN kun blive perfekt.


Skylder vist lige en lille update til jer, der er nysgerrige og som måske ikke har fulgt tæt med på sidelinjen: SkabRum handler om, at vi vil gøre SNEDKERMØBLER TILGÆNGELIGE FOR ALLE. Specialfremstillede snedkermøbler er set før, I know. Men ikke mange af dem er til at betale for almindelige penge. Og de fleste har flere måneders leveringstid.


Derfor har vi lavet en løsning, som består af en møbelkollektion i et fleksibelt design. Her har vores kunder muligheder for at tilpasse og MED-DESIGNE elementer af snedkermøblerne og dermed sætte et personligt præg på produkterne. Vi kalder det SEMI CUSTOM-MADE. Modsat andre snedkermøbler er det også lykkedes os at udvikle en produktionsproces, hvor vi kan snedkerere møblerne med en ret fornuftig leveringstid (typisk på 4-5 uger) og samtidig sælge til en pris, der er til at betale. Altså hele tre ting i én og RET FEDT, hvis vi selv skal sige det.


Vi startede ud som en webshop, og det gav rigtig god mening, fordi vores smukke, funktionelle møbler nemt kan forstås gennem billeder. På den anden side har vi også længe været hooked på at vise vores produkter ”live”, så folk kan røre og spørge, og vi kan fortælle og vejlede. Det bliver nu en realitet med grønthandlen, aka showbutikken!


JEG GLÆDER MIG SÅ meget til, at vi åbner officielt. Vi har i de seneste dage arbejdet med dørene åbne i det skønne forårsvejr, og det er simpelthen så hyggeligt, at så mange allerede har kigget forbi – folk fra området, turister og tilfældigt forbipasserende. I og alle jer andre må endelig også kigge forbi, når butikken åbner og står HELT SKARP. Annoncering af åbningsdag er lige om hjørnet. GUD HVOR JEG ALTSÅ GLÆDER MIG – siger det lige igen og kniber mig i armen.

Skriv en kommentar

Din email bliver ikke delt. Felter markeret med * er påkrævede

img

Tilføjet til kurv!